Igennem 25 år har jeg lært af mennesker i svære livssituationer og af kolleger, der tog ansvar under krævende vilkår. Det har været med til at forme mit blik for, hvordan vores faglighed og måden, vi møder hinanden på, får betydning i praksis.

En rød tråd

Allerede under min uddannelse til sygeplejerske forbandt jeg det, der interesserede mig mest dengang – og nu – og læste derfor ledelse, teambuilding og virksomhedsorganisation samtidig.

Fælles praksis kræver mere end stærk faglighed

I 2016 var jeg med til at etablere Palliativt Team for Børn og Unge i Region Hovedstaden. Vi opbyggede et tværprofessionelt team og udviklede samarbejdet mellem hjem, hospitaler og sektorer.

Jeg kender arbejdet med at føre et nyt tilbud fra de første skridt til en veletableret praksis og få samarbejder på tværs til at lykkes.

Et fortroligt rum kan åbne nye muligheder

Både som ny og erfaren leder har jeg savnet en professionel samtalepartner, der kendte sundhedsvæsenet og stod fri af de relationer og interesser, jeg selv navigerede i.

Et længere coachingforløb i 2016 gav mig netop det rum. Her kunne jeg tænke højt, finde fodfæste og få nye perspektiver. Det styrkede mit grundlag for at træffe egne valg og stå i mit ansvar.

Fra 2018 erfarede jeg også betydningen af kontinuerlig supervision i det palliative team. Vi blev bedre til at forstå hinanden, give plads til forskelligheder og håndtere det, der udfordrede samarbejdet. Vores trivsel og faglige udvikling hang uløseligt sammen.

Bevidst praksis er et professionelt ansvar

Hvad bygger vi vores beslutninger på? Hvad tager vi for givet? Hvilke muligheder overser vi? Det er nogle af de spørgsmål, der har fulgt mig gennem årene og er en del af drivkraften bag min virksomhed.

I dag tilbyder jeg ledere det, jeg selv har erfaret værdien af: ro og rum til at tænke højt med en fortrolig, kvalificeret samtalepartner.