Ydelser
Et professionelt rum dedikeret til dig og din ledelse
Store og komplekse ledelsesopgaver kalder på stærke professionelle samarbejder. En uafhængig, fortrolig sparringspartner er et vigtigt supplement til kolleger, chefer og faglige netværk.
Samarbejdet giver mulighed for at tænke højt og frit, undersøge muligheder, få nye perspektiver og konkrete råd om de opgaver, ambitioner og spørgsmål, der optager dig som leder. Målet er at frigøre mere af den kapacitet, der allerede er til stede, og styrke evnen til at omsætte mere af den viden og erfaring du har.
Det kan eksempelvis handle om, at:
Du står i spidsen for eller bidrager til at etablere nye tilbud, udvikle en afdeling eller gennemføre større organisatoriske forandringer.
Dit ansvar for at lede medarbejdere, skabe sammenhæng på tværs af fagligheder og organisationer og få samarbejdet til at fungere i praksis.
Du tiltræder en ny lederstilling eller får et udvidet ansvarsområde med nye opgaver og forventninger.
Du ønsker løbende at udvikle og kvalificere din ledelsespraksis.
Arbejdet tager udgangspunkt i en Big Five profil og dine konkrete ledelsesopgaver. Her er plads til både faglige overvejelser, beslutninger, relationer og de personlige forståelser og valg, der præger dit lederskab.
Big Five er en veldokumenteret model for fem personlighedstræk, der giver et fælles og præcist sprog for, hvordan vores personlighed kommer til udtryk i vores adfærd. Med profilerne undersøger vi, hvad der falder den enkelte let, hvad der kræver mere energi og hvor den enkelte med fordel mere bevidst kan rette sin opmærksomhed.
Når vi forstår vores egen adfærd og reaktioner bedre, får vi flere muligheder for at vælge, hvordan vi handler i konkrete situationer. I samarbejdet kan den indsigt hjælpe os med at forstå og få gavn af vores forskellige styrker dér, hvor de bidrager til den fælles opgave.
Sådan begynder et samarbejde
01. Kontakt
Vi begynder med en kort telefonsamtale.
02. Møde
Jeg kommer gerne ud til et personligt møde, hvor vi taler om ønsker, behov og forventninger og sammen vurderer, om der er grundlag for et samarbejde.
03. Rammer
Lederen udfylder en Big Five personlighedstest og første samtale er en tilbagemelding på denne. Herfra aftales det videre forløb og samarbejde.
Det videre samarbejde
Ved samtaleforløb
Varighed, hyppighed og form aftales individuelt og kan justeres undervejs
Form
De første samtaler foregår fysisk. Herefter kan de, efter ønske, foregå online eller telefonisk.
Mellem samtalerne
Der er mulighed for sparring mellem aftalerne via telefon eller mail.
Vilkår
Afbuds- og betalingsvilkår fremgår af Aftalevilkår.
Andre muligheder
Individuelle/makkerpar enkelt samtaler
Enkeltstående samtaler giver plads til at stoppe op, undersøge en konkret situation, få nye perspektiver og blive klogere på egne muligheder og valg. Samtalerne kan foregå fysisk, online eller telefonisk (ikke muligt ved makkerpar)
Varighed: 60–75 minutter
Big Five-personlighedsprofil
Personlighedsprofil og individuel tilbagemelding. Kan tages alene, for leder-makkerpar og teams. Indgår i alle individuelle lederforløb, og kan tilvælges ved enkeltsamtaler.
Supervision
Et professionelt refleksionsrum, hvor man med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra arbejdet undersøger sin praksis, udvikler nye forståelser og perspektiver og får et mere bevidst grundlag for sine faglige vurderinger og handlinger.
Supervision tilrettelægges efter deltagernes opgaver og behov og kan foregå individuelt eller i grupper, som enkeltstående samtaler eller løbende forløb.
Faglige refleksions- og udviklingsdage
Facilitering af temadage og workshops med udgangspunkt i konkrete faglige spørgsmål, samarbejde og udviklingsbehov.
Indhold og form tilrettelægges i samarbejde med organisationen og tilpasses den konkrete opgave.
Et tilbud omfatter opfølgning. Vi aftaler hvordan.
Rekruttering og personprofiler
Ved rekruttering kan Big Five-personlighedstest bidrage til at kvalificere vurderingen af kandidater og give et bedre grundlag for dialog og beslutninger.
I teams kan personprofiler anvendes til at undersøge teamets samlede ressourcer, forskelligheder og samspil samt identificere, hvad der med fordel kan styrkes eller udvikles.